Kriminalitetsforebyggelse / UKN forløb

Vores indsats har til formål at støtte den unge i at skabe en stabil tilværelse uden tilknytning til kriminelle miljøer.

Samtidig arbejder vi med at styrke forældrenes kompetencer i forhold til at skabe tydelige rammer, støtte og guide den unge i retning af deltagelse i det normative samfund.

Indsatsen sker i tæt samarbejde med relevante myndighedsrådgivere, herunder særligt kriminalforsorgen, hvor vi understøtter den unge i at overholde fastsatte vilkår og aftaler.

Det kan blandt andet omfatte mødepligt til samtaler, overholdelse af hjemkomsttider samt støtte til at fastholde uddannelse eller beskæftigelse.

Der arbejdes desuden med at styrke den unges deltagelse i positive fællesskaber, herunder fritids- og foreningsliv. Indsatsen foregår primært i familiens eget hjem og suppleres af en døgnåben telefonlinje til rådgivning og støtte i akutte situationer.